Af J. Venderby
I VVM-undersøgelserne indgår bl.a. de geofysiske undersøgelser, der fortæller omkring havbunden. At igangsætte sådanne undersøgelser er en større proces. Det kræver foruden skib og besætning også udstyr, tid og kvalificeret mandskab. Rambøll satte i september 2011 GEO til at foretage de geofysiske undersøgelser af Mejlflak i Aarhusbugten.
Simon Hviid, Cand. Scient. og ansat som projektleder ved GEO, er en af de seks ansatte, der fordelt på to hold, 12 timer af gangen, har målt og undersøgt havbunden omkring Mejlflak. Han fortæller, at båden, som de benyttede, lå ude i bugten i 20 dage, hvor de arbejdede i døgndrift.
”Vi målte flere ting, da vi var ude. Dels målte vi den præcise vanddybde, dels lavede vi et billede af havbunden og målte det magnetiske felt for at se, om vrag, store sten, arkæologiske ting og andre objekter var til stede. Endelig blev der foretaget seismiske målinger for at klarlægge, hvordan undergrunden ser ud i området, og dermed hvordan møllerne bedst funderes i havbunden. Det er altid spændende at komme ud og se, hvad der gemmer sig på havbunden,” fortæller han.
At arbejde i døgndrift er en løsning, der ofte bruges, og den bruges primært af økonomiske grunde, men de hurtige resultater gavner hele processen.
MADOG
Ud over de ansatte fra GEO, var også en besætning på fem mand til stede på båden Madog, der var spækket med måleudstyr. En del af udstyret kunne hænge efter båden og løbende foretage målinger. Ud over teknologisk udstyr til måling af havdybde, til at scanning af havbunden for både naturlige og menneskeskabte genstande, og til kortlæggelse af havbundens bestanddele, har geologerne opsamlet borekerner for nærmere analyse af bundforholdene.
Alle måle- og scanningsapperater har sendt oplysninger op til skibet, hvor de seks mand har viderebehandlet og tolket de mange data samt holdt øje med både det tekniske udstyr og vejrforholdene. Hvis vejret er for dårligt, bliver resultaterne af undersøgelserne ikke præcise.
Havbunden omkring Mejlflak
Havbunden er, ifølge Simon Hviid, forskellig rundt omkring i landet. Der er store regionale forskelle, men i det store hele er Danmark skabt af glaciale aflejringer, hvor Sverige og Norge til sammenligning er karakteriseret ved grundfjeld. I Aarhus bugt er der både blød og hård havbund. Nogle steder er der store skrænter, andre steder er det forhistoriske landskab dækket af bløde aflejringer, og der er stor forskel på vanddybden i bugten.
”Aarhusbugten har været tørlagt lige efter istiden og er derefter blevet oversvømmet og fyldt op af bløde aflejringer. Der er meget gas i de aflejringer, og den slags skal man bl.a. tage højde for, når man vil placere en vindmølle,” fortæller Simon Hviid.
Underjordisk gas i Aarhusbugten stammer sandsynligvis fra forhistoriske moser, der fandtes i bugten, da der var fastland, lige efter sidste istid.
I forbindelse med undersøgelserne ved Mejlflak, fandt GEO både vrag, kabler og andre objekter på havbunden.
Rambøll har nu modtaget alle opmålingerne fra GEO, og er i gang med at lave beregninger på dem.
