Vindmøllelaug Århus Bugt I/S

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Forsiden Nyheder Nyhedsbrev 3 - sommer 2011

Nyhedsbrev 3 - sommer 2011

Nyhedsbrev nr. 3 fra VÅBs bestyrelse

NYHEDSBREV SOMMER 2011

Du kan hente nyhedsbrevet i PDF-format her eller læse det herunder.

Kære medlem af Vindmøllelaug Århus Bugt!

Vi er et laug i vækst. Vi er nu 350 medlemmer mod knap 300 i marts, hvor vi oplevede et stort fremmøde, med mange nye medlemmer i blandt, til den ordinære generalforsamling. Generalforsamlingen valgte en ny bestyrelse, som har konstitueret sig således:

Bestyrelsesvalg og konstituering

 

  • Formand Svenning B. Madsen (valgt for 2 år)

  • Næstformand Jørgen Tranberg (valgt for 2 år)

  • Sekretær Thomas Lund (valgt for 1 år)

  • Revisor Lars Pilegaard (valgt for 1 år)

  • Menigt medlem Laura Dombernowsky (valgt for 2 år)

  • Menigt medlem Sven Heegaard (valgt for 2 år)

  • Menigt medlem Søren H. Nielsen (valgt for 1 år)

  • Suppleant Kurt Birkedal

  • Suppleant Christian Bundgård

VVM-undersøgelse

HÅB fik 1. juni 2011 Energistyrelsens tilladelse til at lave en VVM-undersøgelse på Mejlflak. Resultatet skal være indleveret inden 1. juli 2012, for at forhandlingerne kan fortsætte efter planen. På et bestyrelsesmøde 14. juni 2011 besluttede HÅB at lave et udbud for gennemførelsen af VVM-undersøgelserne i august. VÅB kan takket være den seneste stigning i antallet af reserverede andele betale den første af to rater for VVM- undersøgelserne (kr. 2 x 400.000). VÅB håber på fortsat stigende opbakning i efteråret, så vi kan betale sidste rate næste år.

PR-gruppe

På generalforsamlingen opfordrede Jakob Worm til, at medlemmer kunne melde sig til at hjælpe med at aktivere laugets Facebook-side. Den gode opbakning fra menige medlemmer førte til, at bestyrelsen har nedsat en PR-gruppe. PR-gruppen har primært fokuseret på udarbejdelsen af en kommunikationsstrategi med større fokus på internettet. Hjemmesiden er under opdatering, og Facebook-siden er taget i brug. Vi opfordrer alle medlemmer til at tilmelde sig på www.facebook.com.
VÅB er ved at udvikle en kort præsentationsvideo til hjemmesiden, som vil være klar i efteråret. Derudover har vi opdateret folderen, der bliver trykt efter sommerferien. PR-gruppen består af både bestyrelses- og almene medlemmer. Hvis du kunne tænke dig at bidrage aktivt til VÅBs arbejde eller har forslag til PR-initiativer, hører Jakob Worm meget gerne fra dig.

Marselisløbet 2011

Find løbeskoene eller cyklen frem og meld dig til Marselisløbet d. 27-28. august 2011. VÅB deltager med stadeplads, og du har mulighed for at tilmelde dig via VÅB inkl. t-shirt med rabat på 25,-. Du kan også købe en af VÅBs t-shirts separat for kun kr. 75,- pr. stk. Se mere og tilmeld dig allerede nu på www.vaab.dk.

Hav en dejlig sommer, og glæd dig til nyt om VVM-undersøgelserne: Vi ser frem til, at endnu flere medlemmer vil være med til at dele vores drøm om en renere fremtid!

 

Senest opdateret: Lørdag, 23. Juli 2011 19:14